Dyrepasser til Tropehuset i Aalborg Zoo
Dyrepasser til Tropehuset i Aalborg Zoo
Har du en særlig interesse for krybdyr, og trives med at arbejde tæt på nogle af verdens mest fascinerende arter? Har du lysten til at gøre en forskel – både for dyrene og vores gæster? Så er det dig, vi gerne vil høre fra.
Vi søger en dedikeret, fagligt dygtig og ansvarsbevidst dyrepasser til Tropehuset med start 1. juni 2025 eller hurtigst muligt herefter. Du bliver en del af et engageret team i Regnskovsafdelingen, hvor samarbejde, ansvar og god dyrevelfærd går hånd i hånd.
Tropehuset huser en mangfoldighed af arter – bl.a. krybdyr, padder og mindre pattedyr – og der er både plads til rutiner og udvikling.
Faglige kompetencer:
En forudsætning for at komme i betragtning til stillingen er, at du er uddannet dyrepasser med speciale i zoologiske dyr. Det er en fordel at have en stor interesse for tropiske arter og en nødvendighed at have erfaring med krybdyr og/eller padder.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Daglig pasning og observation af dyrene – foder, rengøring, adfærdsberigelse og træning
- Tæt samarbejde med kollegaer og dyrlæge om trivsel og sundhed
- Lettere anlægsvedligehold og optimering af dyrenes omgivelser
- Formidling og kontakt med gæster – både planlagt og spontan
- Deltagelse i tværfaglige møder og udviklingsarbejde
Vi forestiller os, du er/har:
- Nysgerrig og opdateret på ny viden og god praksis
- God til at tage initiativ og følge opgaver til dørs
- En holdspiller, der også trives med at tage ansvar selvstændigt
- Imødekommende over for både gæster og kollegaer
- Erfaring med træning er en fordel
- Jagttegn og lyst til at være en del af skytteholdet vil også være en fordel
Hvad kan vi tilbyde:
- En alsidig hverdag i et levende miljø med mange forskellige dyrearter
- Et stærkt fagligt fællesskab og gode kollegaer med passion for deres arbejde
- Mulighed for at sætte dit præg på driften og udviklingen af Tropehuset
- Adgang til kurser og faglige netværk
- En arbejdsplads i bevægelse, med fokus på naturbevarelse, læring og dyrevelfærd
Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende arbejdstider – også weekender og helligdage. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen:
- Ansøgning på maks. 1 A4-side samt bilag (CV med foto, relevante uddannelsespapirer, øvrig erhvervserfaring m.m.). Dine bilag skal være samlet i et vedhæftet dokument.
- Ansøgningsfristen er søndag d. 18. maj 2025. Ansøgninger modtaget efter denne frist vil ikke komme i betragtning.
- Ansøgningen – og evt. bilag - kan kun uploades her. Af hensyn til persondataforordningen tager vi ikke imod ansøgninger ved personligt fremmøde eller ansøgninger fremsendt pr. mail.
- Automatisk svar vil blive sendt, når ansøgning er modtaget.
- Samtaler afholdes i uge 21.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Møller Boye, chefdyrepasser, på mail: lmb@aalborgzoo.dk.
- Afdeling
- Dyreafdelingen
- Rolle
- Dyrepasser
- Lokationer
- Aalborg
Aalborg
Elev og praktik i Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er det en forudsætning for at starte som dyrepasserelev, at du har gennemført grundforløb 2.
Vi opfordrer dig til løbende at holde øje med stillingsopslag her på siden, men vær opmærksom på, at elevstillinger først kan søges, når de er slået op.
Praktik i dyreafdelingen
Er du interesseret i at komme i praktik i en af vores spændende dyreafdelinger, kræver det, at du som minimum er i gang med grundforløbet.
Er du under uddannelse beder vi dig tage kontakt til din skole, som herefter formidler kontakten til Aalborg Zoo.
Praktik i andre afdelinger
Connect med os her på siden og send din ansøgning om en praktikplads i Aalborg Zoo
Dyrepasser til Tropehuset i Aalborg Zoo
Indlæser ansøgningsskema