Kontorassistent (20 timer pr. uge) – Barselsvikariat
Vil du være med bag kulissen i en af Nordjyllands mest besøgte attraktioner?
Hos Aalborg Zoo skaber vi hver dag mindeværdige oplevelser for tusindvis af gæster – og bag det hele står blandt andet en velfungerende administration. Nu har du muligheden for at blive en del af den.
Vi søger en skarp og serviceminded kontorassistent, der trives med ansvar, struktur og en varieret hverdag – til et barselsvikariat i vores administrative team.
Om stillingen
Du får en central rolle i hverdagen, hvor du er med til at sikre, at alt fra kundeservice til billetsystemer og administrative processer spiller. Du bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og samarbejdspartnere.
Stillingen er på 20 timer ugentligt og er et tidsbegrænset barselsvikariat.
Dine arbejdsopgaver
Kundeservice
Besvare henvendelser via telefon, mail og personlig kontakt
Rådgive om årskort, billetter, gavekort m.m.
Billetsalg og systemer
Opsætning og vedligeholdelse af billetsystem og webshop
Administration af arrangementer og aktiviteter
Kampagner, salgskanaler og samarbejdsaftaler
Support til kolleger og drift af adgangssystemer
Økonomi og administration
Fakturering og afregninger
Understøttelse af bogholderi og administrative processer
Vi forestiller os, at du
Har en relevant uddannelse inden for kontor, administration eller lignende
Har erfaring fra en administrativ rolle
Arbejder struktureret og har styr på detaljerne
Har stærke IT-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
Gerne har kendskab til Venue Manager (en fordel)
Er serviceminded og trives med mange kontaktflader
Tager ansvar og arbejder selvstændigt
Det får du hos os
En alsidig hverdag i en organisation med højt engagement
En arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
Dygtige og engagerede kollegaer
Stillingen er omfattet af HK's overenskomst, løn forhandles efter kvalifikationer.
Er du interesseret?
Send dit CV og ansøgning via linket.
Har du spørgsmål til jobbet eller hverdagen i teamet, er du velkommen til at kontakte Kontorassistent Vibe Gommesen på vmg@aalborgzoo.dk eller HR medarbejder Emma Rytter på emry@aalborgzoo.dk.
Ansøgningsfrist er senest den 19. juli 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 30 og 31, herefter med henblik på ansættelsesstart den 1. september 2026.
- Afdeling
- Administration
- Lokationer
- Aalborg
Aalborg
Elev og praktik i Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er det en forudsætning for at starte som dyrepasserelev, at du har gennemført grundforløb 2.
Vi opfordrer dig til løbende at holde øje med stillingsopslag her på siden, men vær opmærksom på, at elevstillinger først kan søges, når de er slået op.
Praktik i dyreafdelingen
Er du interesseret i at komme i praktik i en af vores spændende dyreafdelinger, kræver det, at du som minimum er i gang med grundforløbet.
Er du under uddannelse beder vi dig tage kontakt til din skole, som herefter formidler kontakten til Aalborg Zoo.
Praktik i andre afdelinger
Connect med os her på siden og send din ansøgning om en praktikplads i Aalborg Zoo